Åreknudeklinikkerne modtager nu henvisninger fra egen læge på 2 klinikker, Næstved og Vejle

Åreknudeklinikkerne modtager nu henvisninger fra egen læge på 2 klinikker, Næstved og Vejle

Åreknuderne tilbyder nu at fjerne dine åreknuder med den revolutionerende “Rasmussen Procedure”, En af de mest skånsomme og effektive behandlinger hidtil. Se filmen på Facebook: Åreknudeklinikkerne.

Se video her!

https://www.facebook.com/457755567599997/videos/1070076166367931/

Åreknudeklinikkerne etablerer klinik i Vejle i samarbejde med speciallæge Kim Boe. Klinikken modtager henvisning fra egen læge under sygesikringen samt patienter som er private, henvist fra forsikringsselskaber eller fra sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg.

FDA godkender VenaSeal til behandling af åreknuder

De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har netop godkendt Medtronic’s VenaSeal closure system til behandling af åreknuder på benene, ved hjælp af et klæbemiddel som forsegler de afficererede overfladiske vener.

VeneaSeal systemet er beregnet til brug hos patienter med symptomatiske overfladiske åreknuder på benene. Det sterile sæt består af et klæbemiddel, et specielt formuleret n-butyl-2-cyanoacrylate, samt et infusions system der inkluderer et kateter, en guidewire, en dispenserpistol, dispenserspidser, og sprøjter.

Enheden skal bruges som et samlet system og adskiller sig fra andre procedurer der anvender medicin, laser, radiobølger, eller kirurgiske indgreb. En trænet sundhedsperson indfører kateteret gennem huden, ind i den syge vene, for at indsprøjte VenaSeal klæbemidlet, som er en klar væske der polymeriserer til et solidt materiale. Sundhedspersonen monitorer korrekt placering af kateteret ved hjælp af ultralyd under indsprøjtningen af klæbemidlet.

”Dette nye system er det første til permanent at behandle åreknuder, ved at forsegle dem med et klæbemiddel. Herved tilbydes der et alternativt behandlingstilbud til denne almindelige tilstand,” sagde William Maisel, fungerende direktør for ”Office of Device Evaluation” i FDA’s Center for Enhder og Radiologisk Sundhed. ”Fordi VenaSeal systemet ikke involverer varme eller kirurgi, tillader den ambulante behandling at patienterne hurtigt kan vende tilbage til deres normale aktiviteter, uden blå mærker.

FDA har gennemset data fra VenaSeal systemet i en før-markedsføring godkendelses-ansøgning. Dette er FDA’s metode til at evaluere sikkerhed og effektivitet af klasse III medicinske enheder. Den data som understøtter FDA’s godkendelse inkluderer resultater fra tre kliniske studier, sponsoreret af producenten. Det amerikanske kliniske studie evaluerede sikkerhed og effektivitet af VenaSeal systemet hos 108 deltagere, og sammenlignede med behandling med radiofrekvens ablation hos 114 deltagere. Studiet viste at enheden er sikker og effektivt mht. behandling af overfladiske åreknuder i benene.

Medtronic noterer sig at VenaSeal systemet ikke skal anvendes hos patienter der har en kendt hypersensibilitet overfor det anvendte VenaSeal klæbemiddel, har en akut inflammation af venerne pga. blodprop, eller har en akut systemisk infektion. De bivirkninger der blev observeret i studierne, og som generelt er associeret med behandling af åreknuder, inkluderer overfladisk betændelse i venerne (flebitits) og følenedsættelser i behandlingsområdet (paræstesier).

Skærmbillede 2015-03-27 kl. 11.00.08

Lars Rasmussen præsenterer 5-års resultaterne for sammenligning af de moderne metoder til behandling af åreknuder. Åreknudeklinikkerne dokumenterer nu som de første i verden, de store fordele ved at bruge de nye metoder som baseres på laser, radiofrekvens og skum. Siden Åreknudeklinikkerne indførte metoderne i 2004 er de blevet yderligere forfinet gennem vores omfattende forskning, og verden over er metoderne blevet den “gyldne standard”. Som patient hos Åreknudeklinikkerne er du sikker på at blive behandlet med den bedste metode af vores erfarne karkirurger og specialsygeplejersker.

lars_1

lars_2

Regionsfunktion betyder at Åreknudeklinikkerne må behandle offentlige patienter med komplicerede åreknuder, såsom åreknuder der er kommet igen efter tidligere operation (recidiv åreknuder). Tildelingen er sket som et led i Sundhedsstyrelsen nye specialeplanlægning.

Åreknudeklinikkernes cheflæge Lars Rasmussen, dr. med., udtaler: “Tildelingen af Regionsfunktion for alle Åreknudeklinikkernes 5 klinikker er en anerkendelse, som understreger betydningen af vores mangeårige fokus på at optimere og forbedre behandlingen af åreknuder.”

På det internationalt anerkendte vene møde: American College of Phlebology i Florida november 2012 modtog stud med. Martin Lawaetz, på vegne af Åreknudeklinikkerne 1. præmie for bedste præsentation.
Forskningsprojektet, som efter 5 års opfølgning af patienterne nu er afsluttet, dokumenterer at indvendig laserbehandling, som foregår i lokalbedøvelse, er lige så effektiv og holdbar som den traditionelle store operation for åreknuder (med stripping), men væsentlig mere skånsom. Særligt hvis man bruger tredje generations laser, såkaldt laser radial, er der ikke længere brug for sygemelding efter behandlingen.

Diplom_acp

Martin præmie

 

Martin præsentation

En af Danmarks mest erfarne åreknudekirurger, overlæge, karkirurg Jørgen Nørby indleder samarbejde med Åreknudeklinikkerne den 1. oktober. Han bliver leder af klinikkens aktiviteter i Odense på Fisketorvet 4 – 6, 5000 Odense C.

Jørgen Nørby har i en årrække været ansvarlig for behandlingen af åreknuder på Nyborg Sygehus, men forlader nu sygehuset for at søge nye udfordringer i den private sektor.

Jørgen Nørby udtaler: ” Behandlingen af åreknuder har de sidste 10 år gennemgået en helt fantastisk udvikling som gør det muligt at fjerne åreknuder med minimalt invasive teknikker uden den traditionelle operation, som mange patienter har frygtet. Ved hjælp af ultralyd og en almindelig kanyle kan man nu fjerne de syge blodårer med varme eller skum. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og der er normalt ingen gener bagefter, så patienten behøver ikke at være sygemeldt, som det tidligere var tilfældet. Jeg ønsker at tage del i den udvikling og bruge de nye metoder som både er meget effektive og skånsomme for patienten. Det kan jeg gøre i mit nye arbejde.”

Åreknudeklinikkerne har stået i spidsen for udviklingen af de nye behandlingsteknikker. Bl.a. har man som de første i verden gennemført omfattende undersøgelser med sammenligning af de nye metoder med den traditionelle operation. Undersøgelserne har bl.a. vist, at de nye metoder, som bedst kan sammenlignes med kikkertoperationer, er mindst lige så effektive som de gamle, men meget mere skånsomme for patienten. Besparelsen i tabt arbejdsfortjeneste er herved betydelig.

Der foretages årligt mere end 12.000 operationer for åreknuder i Danmark som derved er en af de hyppigste operationer. Åreknudeklinikkerne som er Danmarks største på området med klinikker i København, Næstved, Odense og Århus, foretager mere en 2.000 behandlinger årligt.

Åreknudeklinikkerne har haft besøg af TV2’s reporter Sille Roulund og indslaget blev vist i TV2Øst i går aftes.

tv_east

Se videoen her

Ifølge den seneste opgørelse fra Dansk Venedatabase, som har opgjort alle åreknudeoperationer siden 2007, er Åreknudeklinikkerne suverænt størst i Danmark. De mere end
2000 operationer i 2010 svarer til ca. 13% af alle operationer der er foretaget i perioden.

Ud over det store antal operationer, driver Åreknudeklinikkerne en omfattende forskning, hvor lovende nye teknikker bliver sammenlignet med den traditionelle åbne operation.

Lars Rasmussen udtaler: Det er selvfølgelig en fordel at have stort volumen, fordi det giver større rutine. Specielt med hensyn til behandling af de mere sjældne og vanskelige former for åreknuder, som er kommet igen eller f.eks. udgår fra knæhasen. Tidligere havde åreknudeoperationer lav status og blev udført af de yngste læger. Sådan er det ikke længere, nu er det en specialistbehandling som baseres på videnskabelig dokumentation. Åreknudeklinikkernes forskning, som bl.a. er publiceret i de ansete tidskrifter, Journal of Vascular Surgery (USA) og British Journal of Surgery har vist, at de nye minimalt invasive teknikker som baseres på varmebehandling: indvendig laser og ClosureFast® er ligeværdige med den traditionelle operation, men meget lettere for patienten at komme over. Således behøves stort set ingen sygemelding bagefter, og behandlingen kan overstås på en halv time. Det betyder, når alt kommer til alt, at de nye metoder er billigere end operation. Den traditionelle operation med såkaldt ”stripping” er samtidig forfinet og udføres nu i ultralydsvejledt lokalbedøvelse, hvilket mindsker ubehaget efter operationen.

I Sundhedsstyrelsens seneste udmelding om åreknudebehandling ligestilles varmebehandling nu med operation. Samtidig åbnes der op for, at skumbehandling kan bruges, når ingen af de andre metoder er anvendelige. Det har stor betydning for de patienter som har været opereret for åreknuder før. Disse patienter kan nu undgå en stor genoperation i fuld narkose.

Åreknudeklinikkerne har hovedsæde i Næstved, hvor man kan modtage patienter med henvisning fra egen læge. Herved bliver behandlingen gratis for patienten. Der er private filialer i København og Århus.