Nyheder
Ny Klinik i Århus!

Åreknudeklinikken åbner ny, moderne klinik i Århus per 1. september 2010 og er dermed repræsenteret på begge sider af Storebælt.

Adressen er Rolighedsvej 30, 8240 Risskov.

Tidsbestilling kan ske på tlf. 5570 0038 eller info@varix.dk.

 
Hurtigt i gang igen!

Åreknudeklinikkens behandlingsprincipper, som bla. baseres på ultralydsvejledt lokalbedøvelse, minimerer ubehaget efter operationen. For første gang er smerteoplevelsen ved de forskellige metoder sammenlignet og dokumenteret i den samme undersøgelse.

Se resultaterne!

Hurtigt i gang igen!

Åreknudeklinikkens behandlingsprincipper, som bl.a. baseres på ultralydsvejledt lokalbedøvelse, minimerer ubehaget efter operationen.

For første gang er smerteoplevelsen ved de forskellige metoder sammenlignet og dokumenteret i den samme undersøgelse.

Se resultaterne!

 

PostHeaderIcon Laser

Laser
Indvendig laser i lokalbedøvelse er veldokumenteret og har været brugt siden 1998. Åreknudeklinikken råder over den nyeste og mest skånsomme teknologi til laserbehandling (Elves 1470). Behandlingen foregår gennem en almindelig kanyle uden snit i lysken eller andre steder.

Princippet er, at man med laser i lokalbedøvelse brænder den store vene på låret eller på læggen, hvorefter kroppen selv fjerner disse vener. Lokalbedøvelsen er overordentlig vigtig, fordi den sikrer god kontakt mellem laserfiberen og venens væg og samtidig beskytter det omgivende væv samt den dybe vene mod varmen. Lokalbedøvelsen gør det endvidere muligt at anvende den nødvendige høje energimængde som sikrer et holdbart resultat. Al videnskabelig dokumentation for laserens effektivitet og sikkerhed stammer fra undersøgelser, hvor behandlingen er foretaget i forbindelse med lokalbedøvelse.

Efter laserbehandlingen kan der være ømhed i låret og sygemelding i nogle dage kan være nødvendig.

Åreknudeklinikken har som de første i verden gennemført en sammenlignende undersøgelse mellem laser og operation. Undersøgelsen, som er publiceret i det førende karkirurgiske tidsskrift (J Vasc Surg 2007; 46; 308-315), viser at operation og laser var ligeværdige med hensyn til at fjerne åreknuderne, men at patienter som var laserbehandlet havde lidt mindre ømhed i benet i op til 10 dage efter behandlingen.