Hvorfor får man åreknuder?

Åreknuder er som regel forårsaget af utætte veneklapper som normalt skal sikre, at blodet i venerne kun kan løbe op mod hjertet.

Når veneklapperne ikke slutter helt tæt, kan blodet midlertidigt løbe tilbage i benene når man står op. Herved opstår der et øget tryk i venerne, som får dem til at udvide sig.

Efterhånden kan venerne blive slyngede og begynde at bule ud. Samtidig kan også de helt små blodårer i huden blive udvidede hvorved der kan komme tynde striber, der ser ud som mørkerød eller lilla misfarvning af huden.

varicose åre / sunde åre

Hvorfor får man utætte veneklapper og åreknuder?

Åreknuder er i høj grad genetisk.

Efterhånden som venerklapperne belastes, giver de efter og kan ikke længere holde blodet tilbage. Blodet skal løbe op mod hjertet i venerne, men det kan blodet ikke, hvis veneklapperne ikke lukker korrekt. Man taler om, at venepumpen ikke virker.

Blodet løbet så ned i benet, mod foden eller ned til den næste veneklap, som også kan give op.

Det er derfor åreknuder udvikler sig hele livet og bliver større og mere udbredte år for år. Det er åreknudernes naturhistorie at udvikle sig.

Efterhånden vil de fleste opleve komplikationer som årebetændelse, eksem, hævede ben, blodpropper eller skinnebenssår.